Strik oppefra og ned Kursus i samarbejde med FOF PURHUS
Strik oppefra og ned – lær at lave dit eget mønster
I en kursusrække på 6 aftener vil Camilla lære dig, hvor let det er at strikke en trøje/cardigan oppefra og ned!
Det betyder bl.a. at der IKKE er nogen montering, når du er færdig med at strikke og at du kan prøve trøjen på, så du kan tjekke pasformen undervejs.
Teknikken er ikke spor svær.: Hvis du kan strikke ret og vrang og lave ind – og udtagninger, behøver du ikke kunne mere. OG ind- og udtagninger vil blive GRUNDIGT demonstreret på kurset.
Du får et mønster med blanke felter, du selv fylder ud med dine mål og din strikkefasthed. Mønsteret kan bruges igen
og igen med andre garner, med en anden strikkefasthed.
Som bonus vil du få beskrivelse til at strikke både rund hals, rullekrave, firkantet hals og V-hals.
1. Aften: Vi tager mål og laver en strikkeprøve for at finde din strikkefasthed med det garn, du har valgt at strikke i.
2. Aften: Vi slår op og strikker forkortede rækker i nakken, samt begynder raglanudtagningerne, så du kan strikke videre hjemme. Vi drøfter forskellige halsudskæringer.
3. Aften: Vi deler trøjen i ærmer og krop og snakker om underarmsmasker og regulering af størrelser.
4. Aften: Vi strikker videre og snakker om facon til taljen.
5. Aften: Vi strikker videre og snakker om længde på trøjer.
6. Aften: Vi snakker om aflukning og opsamling af masker til halskant, samt strikning af forskellige former for halskanter.
1. gang torsdag den 4/10 og 6 uger frem, fra 18.30 til 21.30.
Du skal tilmeldes kurset via FOF PURHUS på www.fof.dk eller Jette Krogh Hansen telefon: 86 47 78 81 |