Tag-arkiv: Strik

Næste video om tunesisk hækling kommer snart!

Kategori    Strik

Den næste YouTube video om tunesisk hækling fra Quiltefant handler om vrangmasker

Der er stort drama, for der er en sand “krig” i gang på området!

Der findes 2 forskellige masker, som bliver kaldt vrangmasker.

Camilla viser dig begge masker og så vælger du selv, hvilken maske, du vil kalde vrangmaske og hvad du så i øvrigt vil kalde den anden maske.

Se videoen mandag den 27. juni fra klokken 15.00.

Lucca og Lucca Fino 100 % merinould fra BC Garn

Jeg har lige fået en STOR kasse med superlækker merinould fra BC Garn. Jeg har pakket ud og puttet på hylder hele formiddagen. -Det tager jo lidt tid, når man er nød til at klappe lidt på alle varerne :-)  Med kaffekoppen i hånden satte jeg mig ned foran PC´en og kiggede alle de dejlige mønstre igennem. Og så blev det svært! Hvilket model skal jeg strikke først ?

Jeg har planer om at begynde et nyt strikketøj i påskeferien. -Som en slags belønning fordi der har været så travlt i butikken de sidste par måneder og  jeg har ikke holdt ret mange fridage. Efter en times tid ( eller måske lidt mere ) har jeg fundet tre mulige kandidater blandt mønstrene:

[nggallery id=2]

Måske kan jeg vælge, hvis jeg klapper lidt mere på garnet !