Efter mange opfordringer, har jeg oprettet flere kurser i foråret!
Og en gruppe af mine kunder, har taget initiativ til en Sycafé på onsdag eftermiddage.
Se bare her:
Dresden plate på maskine
Sy Dresden Plate blokke på maskine.
1. aften vælger vi stof, skærer ud og syr “bladene”.
2. aften sætter vi “bladene” sammen med midter-cirklen og sætter hele Dresden Plate på en baggrundsblok og syr blokkene sammen.
Du bør kunne nå, at sy 3 blokke til en bordløber og få dem sat sammen. Vi snakker om, hvordan det hele kan quiltes, så du kan gøre færdigt hjemme.
Tirsdage: 10/4 og 17/4 fra 18.30 til 22.00.
500,00 DKK |
|
Double Wedding Ring på maskine
Double Wedding Ring har ry for at være rigtig svær, men den kræver i virkeligheden kun lidt koncentration. -Kom selv og prøv!
1. aften vælger vi stoffer og skærer delene ud -Du kan f.eks. prøve min Accuquilt Go eller Studio skæremaskiner til projektet, eller skære ud efter skabeloner. Vi syr delene sammen til de smalle buer.
2. aften syr vi delene sammen til blokke og siden til enten en bordløber med 3 blokke eller en lille dug med 9 blokke.
3. aften quilter vi og laver skråbånd til lukkekanten. Camilla viser hvordan skråbåndet skal sys på, så du kan klare lukkekanten derhjemme.
Tirsdage: 1/5, 8/5 og 15/5 fra 18.30 til 22.00
600,00 DKK |
|
Applikation på maskine
Efter mange opfordringer laver jeg et kursus i applikation på maskine!
Vi skal prøve applikation med Steam-a-seam ( vliesofix ), applikation med kanter strøget til bagsiden og applikation hvor vlieseline er brugt til at vende kanterne til bagsiden.
Vi prøver at forberede skabeloner, forberede selve applikationen, få det hele placeret på blokken, bruge forskellige sting på maskinen til at sy applikationerne fast med og vi snakker om, hvad man skal være opmærksom på, når man quilter applikerede arbejder.
Jeg har valgt at bruge en bog som grundlag for undervisningen: Hop to it af Edyta Sitar, fordi der er nogle rigtig fine applikerede blokke i bogen.( Hvis bogen skulle blive udsolgt fra mine leverandører inden kurset, har jeg et alternativ: Appliqué Workshop af Laurel Anderson )
Det betyder, at du skal eje bogen, for at jeg må bruge den i undervisningen! Køb af bogen er derfor inkluderet i kursusgebyret. Hvis du allerede ejer bogen, kan du ved tilmelding vælge denne mulighed i rullemenuen og så sparer du 50,00 på kursusgebyret.
Tirsdage: 22/5, 29/5 og 5/6 fra 18.30 til 22.00
650,00 DKK |
|
Når enden er god -er alting godt!
“Sy lukkekanten på” – hvor tit har du læst det i et mønster og tænkt; “Hvordan ?”
Dette weekendkursus focuserer på afslutninger/kanter.
Vi skal sy lukkekanter på “traditionel” vis, 100% på maskine, med tittekanter og andre dekorationer, med “prairie point” – foldede trekanter, på mærkelige vinkler, på buede kanter, med bolchestriber o.s.v.
Kurset producerer ikke færdige produkter som sådan, men vi laver en del eksempler, så du kan prøve teknikkerne og gemme dine eksempler, så du kan lave skønne kanter på alle dine projekter fremover.
Lørdag og søndag: 28/4 og 29/4, 10.00-16.00
600,00 DKK |
|
|
|
HUSK:
De nye åbningstider gælder fra denne uge:
Tirsdag: 11-17
Onsdag: 11-17
Søndag: 10-16
Om Camilla
Jeg ejer og driver Quiltefant.dk, der sælger tilbehør til patchwork i bred forstand og afholder kurser i patchwork og quiltning.
Email • Facebook • Linkedin • Google