Kategoriarkiv: Vejledninger og mønstre

Gratis mønster på juledækkeservietter

Juledaekke

Disse dækkeservietter er hurtige at sy; de består af et trykt panel, et sidestykke, en lomme og 4 kanter.

De er quiltet i sømmene og så er de færdige.

Til 6 dækkeservietter skal bruge:

1 panel ( QF11267) med 6 motiver

Grå med snirkler ( QF11026 ) 25 cm

Rød batik med prikker ( QF11481) 1 meter til lomme og kanter.

Bagside: 115 cm ( som kunne være den røde ), mellemfor 6 styk 38 cm x 48 cm.

Tråd at sy sammen med og tråd at quilte med.

Strygevlies til lommerne ( hvis du vil have det på ) 40 x 90 cm.

Du skal skære følgende ud:

Motiverne i panelerne er skåret 10½” x 10½”.

Det grå sidestykke er 4½” x 10½”

Lommerne er 4½” x 14″ ( med strygevlies på bagsiden, hvis du vil have det ).

Kanterne er 2½” x 10½” til højre og venstre side. – Til top og bund er det 2½” x 18½”.

artikel og kurser 046

Fold lommen til halv størrelse ( 7″ x 4½” ) og pres folden.

artikel og kurser 050

Sy en stikning 1/4″ fra toppen.

artikel og kurser 051

Læg lommen ovenpå det grå sidestykke, så bund og sider passer sammen og ri fast med 1/8″ sømrum langs sider og bund.

artikel og kurser 054

Sy lomme-/sidestykket på panelets højre side. Pres sømmen mod panelet.

artikel og kurser 057

Sy højre og venstre kanter ( 2½” x 10½” ) på hver side af motivet med lommestykke. Pres sømmen mod kanterne.

artikel og kurser 060

Sy de sidste kanter til top og bund. Pres sømmen mod kanterne.

artikel og kurser 061

Læg forsiden sammen med mellemfor og bagside og quilt som du ønsker. Jeg har quiltet i sømmen mellem lomme og motiv og i sømmen mellem midten og kanterne. LAD VÆRE MED AT QUILTE OVENPÅ LOMMEN!

Du kan evt. runde hjørnerne med en skabelon eller en tallerken eller lignende. Jeg har brugt en rund genstand med 10 cm diameter til at runde mine hjørner Eller du kan bare beslutte, at dine dækkeservietter skal være rektangler.

Sy en lukkekant på og dine dækkeservietter er klare til December. Hvis du runder hjørnerne skal du bruge skråbånd til lukkekanten.

Juledaekke1

Brug lommen til bestik og servietter.

P.S Hvis du ikke har brug for 6 dækkeservietter, kan de sidste 2 motiver bruges til et sæt grydelapper.